Sommeren 2001

Resume af sejladsen sommeren 2001.

Startede eventyret i Pond Inlet, hvor vi ultimo juli gik i gang med at rigge jollen til. Sidste års kedelige afslutning med en kæntring betød, at vi havde en del der skulle gøres. Blandt andet skulle vi have nye motorer monteret – nye firetakts Suzuki motorer på hver 115 HK, som vi forventede os meget af.

Vi arbejdede en god uges tid, under stor hjælp fra alle vore gode venner i Pond Inlet, før jollen kunne sættes i vandet. Derefter blev de nye motorer tilsejlet, og den 8. August forlod vi det lille nordcanadiske samfund, vi nu kaldte vores anden hjemby.

Havde god sejlads til Lancaster Sound, hvor det blæste op. Søgte ind i Navy Board Inlet igen, hvor vi søgte ly i mindre vig. Overnattede i jollen, og vågnede til pragtfuldt vejr ved Bylot Island. Fortsatte mod Resolute efter et solidt måltid mad.

Efter få timers sejlads blev isen i Lancaster Sound meget tæt. Måtte opgive at komme gennem ismasserne. Vi gik med vores Thrane & Thrane satellit forbindelse på internettet, hvor downloadede et friskt iskort, som viste hvilken vej vi kunne komme. Efter et par timer var vi fri af isen, og det strygende til Resolute.

Her blev vi flot modtaget af Hans og Zipporah Aronsen. Hans, som oprindeligt kom fra Qaanaaq, og som var en god ven af Frederik hjalp os med alt hvad vi behøvede i Resolute, og efter få dage her kunne vi fortsætte den 14. August.

Isforholdene så gode ud ned mod Gjoa Haven, som lå omkring 400 sømil mod syd. Vi forlod Resolute i tæt tåge, stod ud gennem spredt is, men løb syd for isen ind i kraftig blæst, som tvang os mod øst, mens vi skulle have været mod syd. Fulgte nordkysten af Somerset Island i søgen efter læ for vinden, men fandt først læ i Port Leopold ved det nordøstligste hjørne af Somerset Island.

Boede her i gammel hytte et par dage inden vi kunne fortsætte. Vores mål var nu, at komme gennem det smalle og ofte vanskeligt passable Bellot Strait, men de iskort vi kunne hente fra nettet så fornuftige ud, så vi ville prøve om det kunne gøres.

Så undervejs en isbjørnehun med unge. Efter at have forceret en del is kom vi ind i det strømfyldte Bellot Strait. Halvvejs gennem strædet blæste en storm op fra vest, og vi fandt læ på øen Half Way Island, hvor vi opholdt os tre dage.

Derefter kom vi videre i fint vejr. Blev stoppet af isen efter få timers sejlads. Fandt en vig – Pasley Bay, hvor vi overnattede. Hentede nyt iskort og kunne så fortsætte mod syd. Havde fin sejlads resten af vejen til Gjoa Haven, hvor vi ankom tidligt om morgenen den 22. August.

Mødte her gamle venner fra min tidligere ekspedition – Mary og Eddie, som tilbød os logi. Fik som i Pond Inlet desuden fin hjælp af politiet – Frederiks kolleger i det canadiske.

Den 24. August kunne vi præcis 6 år efter jeg sidst var her fortsætte som for 6 år siden mod Cambridge Bay. Vejret var godt og vi kom hurtigt frem. Nåede til aften Cambridge Bay efter at have krydset det modbydelige farvand i Queen Maude Gulf, hvor utallige skær og rev gør enhver sejlads her til et vovestykke.

I Cambridge Bay blev vi indlogeret i et af NTCL’s huse, hvorefter vi fik fin hjælp af min gamle ven David Porter og hans familie.

Fortsatte mod Coppermine efter et par dage. Også i Coppermine blev vi modtaget og hjulpet af gamle venner, bl.a. Red Petersen og Kerry og Irene Horn.

Samme dag om aftenen fortsatte vi mod Paulatuk, som vi nåede næste dag. Tankede benzin og fortsatte til Tuktoyaktuk. Vejret havde de sidste dage været med os, og vi havde haft forrygende sejlads. Over 1100 sømil på 5 dage. Nu blæste det op, og vi blev nogle dage i Tuk.

Fortsatte den 31. August om aftenen. Blev ved midnat overrasket af kraftig blæst fra Ishavet. Tog vores Mustang overlevelsesdragter på og stred os mod vinden videre til Herschel Island. Det var en hård tørn, hvor de 5-6 meter høje bølger smed os ud ad vandet flere gange. Men den velsejlene POCA og de stabile motorer hjalp os gennem vanskelighederne.

Nåede Herschel Island i mørke og stiv kuling. Skum overalt på bølgerne, men læ op mod den østvendte kyst. Fik tre timers søvn før lyset kom. Tilbragte nu 5 dage på Herschel Island i godt selskab med de to parkbetjente Frank og Ricky. Så her både Grizzly og Moskusokse.

Vi fortsatte, da vinden havde lagt sig. Nu gik det til Kaktovik i Alaska, hvor vi ankom lige, da de havde fanget hval. Stor fest i byen, da den imponerende hval blev flænset. Folk tog godt imod os og vi kunne bo på skolen.

Efter et par dage fortsatte vi til Cross Island, hvor vi blev modtaget af Nuiqsuit hvalfangerne, som gav os kost og logi, og tilladelse til at tage med dem på hvalfangst dagen efter. Desuden forærede de os en fuld optankning af jollen – 1200 liter benzin!

Vi fortsatte til Prudhoe Bay, hvor vi fik fin hjælp af Steve Lombard og Mark Mayor. Fortsatte dagen efter til Barrow, hvor familien Brower hjalp os i alle tænkelige henseender. Var i Barrow den 11. September, da USA blev angrebet af terrorister – en skrækkelig dag for alle.

Efter et par dage her, gik det videre mod Point Lay, hvor det lokale Seach & Rescue hold hjalp os ind gennem den lavvandede lagune, hvor vi gik på grund flere gange. Gordon og Lydia tilbød os logi, og de hjalp os mens vi var i byen. Gik i kirke med byens borgere for at sørge og bede med dem, for de mange døde og sårede i WTC og Pentagon.

Fortsatte efter få dage til Point Hope. Ankom i fint vej til aften. Fik logi på brandstationen og hjælp til opbevaring af båd og motorer af Russell Lane, som meget gerne vil følge med i en anden båd til næste sommer, når vi skal videre nord om Sibirien.

Vi besluttede således at stoppe sommerens eventyr i Point Hope i stedet for at fortsætte til Nome. Afstanden til Sibirien er nogenlunde den samme og her fik vi alle tiders mulighed for at få vores udstyr opmagasineret på forsvarlig vis.

I sommeren 2002 fortsætte vi ultimo juni til Sibirien. Deltagere bliver Frederik, Ole Jørgen og undertegnede samt en canadisk portugiser Miguel Leal, som i sin egenskab af fotograf og journalist bliver nyt ekspeditionsmedlem.

Vi håber, at kunne nå hele vejen tilbage til Danmark til sommer, men det er en meget lang tur – dobbelt så langt som sejlet i 2001, så sejladsen vil muligvis blive delt i to etaper, alt afhængig af vejr og isforholdene.

AB, januar 2002.